Nyheder4. april 2022

Nej, nej, nej, nej: Her bryder kæmpe edderkop ind i bilen

Et australsk par, der lever et såkaldt ”van-life” på landevejene, har et hyr med ubudne og lodne gæster, der tilsyneladende ikke lader sig standse af en lukket bildør
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/edderkop1.jpg
 Foto: TikTok, @GawnedsGapYear

Den er ikke bare stor og uhyggelig. Den er tilmed giftig.

En australsk huntsman-edderkop, der som en omvendt udbryderkonge kravler ind og tager ejerskab over TikTok-parret GawnedsGapYears bil, vækker lige nu rædsel på en viral video.

Det er i hvert fald ikke noget for sarte, araknofobiramte sjæle.

Parret sagde deres job op, rev et år ud af kalenderen, for at rejse rundt i Australien og Canada, og det er især på førstnævnte kontinent, at de stifter bekendtskab med den vilde natur.

Deres bolig er en hvid ”van”, som også er deres transportmiddel rundt til de forskellige eventyrlige destinationer.

Farvel nattesøvn

Men parret måtte tro om igen, hvis de troede, at de kunne have deres frie nomadeliv helt for dem selv.

Undervejs må de nemlig gang på gang bruge både pinde og glas til at fange og vifte de giftige edderkopper væk, selvom det kan virke som en umulig opgave, da end ikke en lukket bildør er nok til at holde den ivrige huntsman tilbage.

Se den frygtindgydende video her:

@gawnedsgapyear How many hunstman spiders do we have living in our van??? We thought we got rid of 2, only for another to return!! 😳🕷 #huntsmanspider #gapyear #fyp ♬ original sound - GawnedsGapYear

Huntsmanedderkoppen kaldes også snubletrådsedderkoppen på dansk, og selvom den ikke der livsfarlig for mennesker, så kan dens bid være en smertefuld oplevelse.

- Du tager pis på mig, kan man høre den ene af de skrækslagne campister sige i videoen, da det går op for dem, at det er lykkedes edderkoppen at bryde ind i bilen. Kvinden tilføjer:

- Jeg kommer ikke til at sove i nat.

Sponsoreret indhold