Nyheder27. september 2021

Nedbrud hos Region Hovedstaden: Ring kun ved akutte og livstruende tilfælde

Telefonsystemet, som benyttes af lægevagten i Region Hovedstaden, er brudt ned og kan ikke ringes til
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/riget_1.jpg
 Foto: Ole Bo Jensen, Imagebureauet​​

Opdateret klokken 21.09: Region Hovedstaden oplyser, at der nu igen kan ringes på 1813, men at der kan komme længere ventetid.

Telefonlinjen til lægevagten i Region Hovedstaden er brudt ned.

Det skriver Region Hovedstaden mandag klokken 20.22 på Twitter.

Regionen opfordrer til, at borgere fortsat kun benytter telefonnummeret 112 ved akutte og livstruende tilfælde.

- Der arbejdes på at løse problemet, skriver regionen.

Normalt kan borgere ringe ind på telefonnummer 1813, hvis de oplever problemer eller sygdom uden for deres praktiserende læges normale åbningstid.

Det kan for eksempel være med henblik på at komme på akutmodtagelsen.

Det er dog altså ikke muligt mandag aften.

Sponsoreret indhold