Nyheder 18. januar 2008

NATASJA: NOMINERET FEM GANGE

Sangeren og rapperen, der omkom ved en trafikulykke i Jamaica i juni, er fortsat et af de helt varme navne i dansk populærmusik

Natasja tegner sig for hele fem nomineringer i kampen om dette års Danish Music Awards. Det samme kan grupperne Efterklang, Private og The Raveonettes skilte med. Tina Dickow er nomineret i fire kategorier, mens garvede navne som Savage Rose og TV-2 begge har mulighed for at vinde tre priser.

Natasja er bl.a. nomineret for sit album "I Danmark er jeg født", som årets kvindelige kunstner og som årets danske sangskriver.

I kampen om årets album dyster hun med "Parades" (Efterklang), "Lust Lust Lust" (The Raveonettes), "Count to Ten" (Tina Dickow) og "Rock the Devil/Metal the Devil" (Volbeat).

Danish Music Awards uddeles den 23. februar.

Sponsoreret indhold