Nyheder20. august 2008

Natasja Crone: Sammen med eks-kæresten

Claus Letort har atter scoret TV-værten, selvom de var gået fra hinanden
Meget tyder på, at Claus Letort og Natasja Crone har fundet melodien igen. I hvert fald var de meget tætte til en fest i fredags
Meget tyder på, at Claus Letort og Natasja Crone har fundet melodien igen. I hvert fald var de meget tætte til en fest i fredags
 Foto: Niels S. Andersen

De tidligere kærester ser ud til at være i fuld gang med at genoptage kærligheden til hinanden. Natasja Crone og Claus Letort er blevet set i tæt omfavnelse til flere af sommerens fester. Den ene halvdel af parret har dog ingen kommentar til den genfundne romance.

- Jeg vil hverken be- eller afkræfte, at vi skulle være sammen igen, siger Claus Letort.

Til uddelingen af årets TV-pris 2008 i sidste uge var han dog i nærkontakt med Crone. Parret ankom hver for sig, men til efterfesten tilbragte Letort tiden på terrassen, hvor han stod og røg. Da Crone havde hilst på kollegerne, smuttede hun ud til ham og blev der resten af festen.

De to har begge børn fra tidligere forhold - i alt fem sammenbragte børn huserede i villaen i Holte, de godt tre år parret var sammen.

Sponsoreret indhold