Nyheder8. juli 2007

NÆGTER SANG-TYVERI

Den canadiske sanger Avril Lavigne afviser, at hun har stjålet sit seneste hit ”Girlfriend” fra 70’er sangen ”I Want To Be Your Boyfriend”
Avril Lavigne skal skilles. Igen. (Foto: All Over)
Avril Lavigne skal skilles. Igen. (Foto: All Over)

Igennem den seneste uge har beskyldningerne væltet ned over den 22-årige sanger. Avril Lavigne skulle efter sigende have ladet sig inspirere lidt for meget af 70'er bandet Rubinoos og deres sang "I Want To Be Your Boyfriend" da hun skrev sit seneste hit "Girlfriend".

Rygterne svirrede omkring et sagsanlæg for tyveri mod Avril Lavigne. Det aviser hun dog fuldstændig på sin hjemmeside.

- Jeg har aldrig i mit liv hørt om, at et band kaldet "Rubinoos" forsøger at sagsøge mig. De har en sang der hedder "I Want To Be Your Boyfriend", der ikke har nogle ligheder med sangen "Girlfriend", som jeg skrev sammen med Luke Gottwald.

- De hævder, at en lille det af teksten er det samme og jeg tog det fra dem. Jeg har aldrig i hele mit liv hørt den sang, og deres beskyldninger er baseret på fem ord! Alle sange har nogle ligheder i både tekst og følelser. Som mennesker snakker vi et sprog.

- Jeg er blevet falsk beskyldt for at stjæle deres sang, skriver sangfuglen på sin hjemmeside.

Det er hun så overbevist om, at det nu er Avril Lavigne der vil sagsøge de folk, der beskylder hende for at være en tyv.

- Lad det være krystalklart, at jeg ikke har stjålet fra nogen eller gjort noget som helst forkert. Jeg fortjener ikke den negative omtale i pressen og al den opmærksomhed, slutter Avril sin pressemeddelelse.

Her kan du se en sammenligning af de to numre og selv bedømme om Avril har stjålet sit hitnummer fra Rubinoos.

Sponsoreret indhold