Nyheder30. maj 2011

Morten Speigelhauer tabte i retten

Boligretten mente, at Operation X-værten opkrævede for meget i husleje
Af af
Morten Spiegelhauer har taget 5100 kroner mere om måneden, end det er rimeligt
Morten Spiegelhauer har taget 5100 kroner mere om måneden, end det er rimeligt
 Foto: Claus Poulsen

Operation X-værten Morten Spiegelhauer er havnet i rollen som den store, stygge boligudlejer, som opkræver for meget i husleje.

Boligretten i Lyngby bestemte mandag, at Morten og hans kone Trine Spiegelhauer var for grådige, når de opkrævede 16.500 kr. om måneden for at leje en 114 kvm stor villalejlighed ud.

Retten afgjorde, at en husleje på 11.400 kr. om måneden passede til boligens stand og størrelse. Afgørelsen var dermed i trit med en afgørelse fra huslejenævnet.

- Det er ærgerligt, for lejligheden er en dårlig forretning. Den har hele tiden kostet os penge. Vi lejede kun lejligheden ud, fordi vi ikke kunne få den solgt, og fordi vi i mellemtiden havde købt et andet hus, fortæller Morten Spiegelhauer, som imidlertid glæder sig over, at han har vundet en anden tvist i sagen med lejeren.

- I byretten fik vi medhold i, at lejekontrakten udløb med udgangen af 2010. Men lejeren har anket sagen, og derfor bor han der stadig. Når landsretten forhåbentligt stadfæster byrettens afgørelse, og lejeren flytter ud, sætter vi igen villalejligheden til salg.

Trine og Morten Spiegelhauer har nu fire uger til at beslutte, om de vil anke afgørelsen om nedsættelse af huslejen.

Sponsoreret indhold