Nyheder13. januar 2015

Morten Olsen lavede brøler i afstemning

Landstræneren indrømmer sin fejl
Ups! Morten Olsen troede, han havde stemt på tyskeren Manuel Neuer.
Ups! Morten Olsen troede, han havde stemt på tyskeren Manuel Neuer.
 Foto: All Over





Den danske træner for fodboldlandsholdet, Morten Olsen, har begået en brøler af internationale dimensioner.

Ved den årlige kåring af verdens bedste fodboldspiller, som også kaldes Ballon d'Or, skulle han nemlig stemme på tre fodboldspillere.

LÆS OGSÅ: Smidt af holdet: Derfor er tyskerne sure på Bendtner

Her stemte han på Cristiano Ronaldo (5 point), Arjen Robben (3 point) og Lionel Messi (1 point)... Men han troede efterfølgende, at han havde stemt på den tyske målmand Manuel Neuer.

- Jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes, jeg havde stemt på ham. Det er to-tre måneder siden, at jeg skulle stemme. Og der må jeg indrømme, at jeg var i gang med nogle andre kampe, som var vigtigere for mig i hvert fald, siger han til TV2 Sporten, da han i går aftes blev konfronteret med sin stemmeafgivelse.

LÆS OGSÅ: Se Ronaldo helt nøgen

Kampene, som Morten Olsen refererer til var forstyrrende for hans afstemning, var de danske landskampe mod Serbien og Rumænien i november sidste år.

Landstræneren er altså ikke bleg for at indrømme sin fejl, selvom undskyldningen er vaklende. Til gengæld er han helt klar i mælet om sin førsteprioritet.

LÆS OGSÅ: Rettens dom: Messi må ikke få nye legekammerater

- Når det er sagt, kunne Neuer lige så godt have været der i stedet for Messi eller Robben. Men jeg synes, at Ronaldo var den bedste, siger Morten Olsen, som efter alt at dømme får mulighed for at stemme "rigtigt" til Ballon d'Or sidst i 2015.

Sammen med landstræneren stemmer også landsholdets anfører til Ballon d'Or. I Danmarks tilfælde var det Daniel Agger, og han stemte på Ronaldo (5 point), Messi (3 point) og Neuer (1 point).

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo får verdenskendt rapper som manager

Sponsoreret indhold