Nyheder21. december 2009

Morten Messerschmidt: Øv-bøv - de er dumme

DF’eren bliver hængt ud som nazist i kunstkollektivet Schwimmelmanns sprællemandskarikatur
Morten Messerschmidt hænges ud som sprællemandsnazist
Morten Messerschmidt hænges ud som sprællemandsnazist
 Foto: All Over/kunstkollektivet Schwimmelmann

Det er jul, og så er det tid for nissesprællemænd.

Det synes kunstkollektivet Schwimmelmann også, men de har lavet 4 lidt anderledes sprællemænd.

De 4 DF'ere Morten Messerschmidt, Pia Kjærsgaard, Søren Espersen og Peter Skaarup er karikeret som nazister, der heiler, når der bliver trukket i snoren.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/kendte-dk09/december/pia-k-spraellemand-jpg.jpg



Og det synes Morten Messerschmidt bestemt ikke er morsomt.

- Det er ikke ulovligt at være åndssvag - der er dumme mennesker overalt. Men at sammenligne Dansk Folkeparti med nazisme er gennemført tåbeligt. Lige så tåbeligt som så meget andet, vi ser fra venstrefløjen, siger manden, der ud over sin politiske karriere også har gjort sig selv kendt for at synge i restaurant Grøften i Tivoli, til B.T.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/kendte-dk09/december/messer-spraellemand-jpg.jpg



Med Messerschmidts fornærmede reaktion har kunstkollektivet Schwimmelmann nået præcis det, de gerne vil med de provokerende sprællemænd.

- Vi ved godt, de (sprællemændene, red.) deler vandene. Men det gode er, at folk reagerer, for så får vi fokus på asylbørnene, siger Carsten Rasmussen, der er formand for kunstkollektivet.

Overskuddet fra salget af de 4 sprællemænd går til at støtte asylbørn i Danmark.

Sponsoreret indhold