Nyheder13. november 2007

MORTEN MESSERSCHMIDT: FEJREDE FØDSELSDAG MED KÆRESTEN

Ventetiden før de endelige resultater brugte den unge DF-kandidat med at hygge sig med sin Dot
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/dotvalg-jpg.jpg

Morten Messerschmidt, der på selve valgaftenen fyldte 27 år, havde sin bedre halvdel Dot Wessman, 49, med. De to hyggede sig gevaldigt og var sågar oppe at få en lille svingom.

Gangene på Christiansborg lå ellers øde hen da valgaftenen startede. Der var ikke meget der tydede på, at vi havde gang i en af dansk politiks vigtigste aftener.

Dansk Folkeparti og De Radikale var de eneste to partier, der holdt til på borgen. Pia havde sørget for rigtig dansk hygge til sine gæster, hvor menuen lød på frikadeller, kartoffelsalat og grøntsager i massevis.

Selvom stemningen var høj, var de til stedeværende alligevel meget spændte på hvad aftenens resultat ville blive.

De andre partier havde slået sig ned rundt om i byen.

Her holdt de til:

De Konservative: Dansk Design Center

SF: Pumpehuset

Dansk Folkeparti: Christiansborg

Socialdemokratiet: Cinemateket

Venstre: Øksnehallen

Enhedslisten: Huset i Magstræde

Kristendemokraterne: En café tæt på Christiansborg

De radikale: Startede på Christiansborg, men flyttede senere ud på Ideal Bar

Ny Alliance: Meget hemmeligt sted

Sponsoreret indhold