Nyheder9. juni 2009

Morten Messerschmidt: Dot skal med til Bruxelles

Valgets sejrherre skal selvfølgelig have sin kæreste, den 22 år ældre bakkesangerinde Dot Wessman, med til den belgiske hovedstad
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/dotogdobbeltm1-jpg.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Han blev den helt store stemmesluger ved EU-parlamentsvalget med over 267.000 personlige stemmer. Også på den private front går det ganske godt for 28-årige Morten Messerschmidt, der danner par med 50-årige Dot Wessman, som nu flytter med til Bruxelles.

- Jeg skal bare hygge mig og drikke hvidvin, mens jeg venter på Morten. Jeg glæder mig meget til at flytte til Bruxelles med ham, fortæller bakkesangerinden i dagens udgave af B.T.

- Og når jeg er i Danmark, flytter jeg nok ud til Dot på Bakken, supplerer DF'eren, der faktisk spurgte Dot om lov, før han overhovedet stillede op.

- Hvis hun ikke havde sagt ja til at flytte med, havde jeg ikke stillet op, siger Messerschmidt, der altså nu skal til at kigge på lejlighed i den belgiske hovedstad.

Målet er at finde en, der ligger tæt på en god café og et hyggeligt hotel, således at vennerne kan komme på besøg, når det umage par er draget udenlands.

Sponsoreret indhold