Nyheder 27. maj 2009

Morten Løkkegaard: Vild med Laxen

Europa-Parlaments-kandidaten er klar til at feste på de bonede gulve i Bruxelles
Morten Løkkegaard og fru Connie tager sig en svingom hver torsdag hos Anne Laxholm
Morten Løkkegaard og fru Connie tager sig en svingom hver torsdag hos Anne Laxholm
Foto: All Over

Morten Løkkegaard er klar til at svinge dansebenet, og hvis han bliver valgt til Europa-Parlamentet på næste søndag, kan kollegerne i Bruxelles godt glæde sig til en svingom med den tidligere nyhedsvært.

Han og fruen Connie Dahl går nemlig til dans hos ingen ringere end den skrappe "Vild med dans"-dommer Anne Laxholm.

- Det er sjovt. Vi går på et privat hold sammen med 7 andre par, fortæller den nyudklækkede dansemus til ugebladet HER og NU.

Måske er Morten Løkkegaard, med sin nye hobby taget i betragtning, en potentiel deltager i næste omgang "Vild med dans", der begynder til efteråret - igen med Andrea Elisabeth Rudolph som vært.


Sponsoreret indhold