Morten Helveg Petersen: Dropper politik for direktørjob

Om muligt bliver Folketinget lidt kedeligere, når Morten Helveg forlader det til august

Om muligt bliver Folketinget lidt kedeligere, når Morten Helveg forlader det til august

Foto: All Over

Dansk politik bliver mindre festlig fremover. Morten Helveg Petersen, der aldrig er stået af vejen for fest, ballade og en heftig druktur i det københavnske natteliv dropper politikken til fordel for det frie erhvervsliv.

Den radikale Petersen forlader Folketinget den 1. august for at blive direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier.

- Jeg har fået et flot tilbud i en spændende branche, siger han som forklaring til Ekstra Bladet.

Den radikale leder Margrethe Vestager har ønsket ham tillykke, oplyser han.

På spørgsmålet om, hvad dårlige meningsmålinger eller uenighed med Vestager har betydet, svarer Morten Helveg:

- Jeg har fået tilbud om et drømmejob. Vi har haft vore uoverensstemmelser, men vi er voksne mennesker, siger han.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close