Nyheder5. maj 2015

Morten Grunwald afslører: Sådan blev Bennys lille hop opfundet

Benny fra 'Olsen-Banden' hoppede første gang i Jylland
Af af
Morten Grunwald fortæller, hvordan han fandt på at lave det lille Benny-hop i 'Olsen-Banden'
Morten Grunwald fortæller, hvordan han fandt på at lave det lille Benny-hop i 'Olsen-Banden'
 Foto: Nordisk Film

I omkring 30 år spillede Morten Grunwald rollen som den kriminelle Benny Frandsen med de gule strømper, det fjollede grin og ikke mindst den gakkede gangart.

I februar 2015 fslørede den i dag 81-årige skuespiller, hvordan holdet bag 'Olsen-Banden' fandt på den gakkede gangart og Bennys berømte lille hop.

Morten Grunwald fortæller ifølge bt.dk i et ekstramateriale, som hører med til streaming-tjenesten 'Dansk Filmskat', at han første gang hoppede i filmen 'Olsen-Banden i Jylland':

LÆS OGSÅ: Tillykke: Morten Grunwald fylder 80 år

- Det kom første gang i en scene, hvor vi havde taget røven på en tankpasser for at sige det på pænt dansk, fortalte Morten Grunwald ifølge bt.dk og tilføjede:

- Vi havde fået fyldt Bennys vogn op uden at betale og fået pacificeret tankpasseren.

- På vej tilbage til bilen synes Benny, at det var gået skide godt, ikk' og lavede dét der lille hop, siger Morten Grunwald.

LÆS OGSÅ: Morten Grunwald: Jeg er stadig fuld af vigør

Og dét lille hop blev i den grad bemærket af Erik Balling, der instruerede 13 'Olsen-Banden'-film.

- Da Balling havde set det lille hop næste dag eller aften, kom han og sagde "dét, du lavede der, det må du aldrig holde op med", siger Morten Grunwald.

Og dét gjorde han da heller aldrig. Det berømte 'Benny-hop' skete i 'Olsen-Banden i Jylland' fra 1971 - og i de efterfølgende 11 film om den kriminelle trio blev Bennys hop lige så fast inventar i filmene som hans "dims", der både kan åbne døre, nulstille benzinstandere og snyde ølautomater.

LÆS OGSÅ: Morten Grunwald: 'Olsen-Banden' er gyselig

'Olsen-Bandens' første film havde premiere i oktober 1968, og den sidste film med den oprindelige trio (Ove Sprogøe, Morten Grunwald og Poul Bundgaard) blev filmet i 1998.

På Nordisk Films streamingtjenesten »Dansk Filmskat« kan man se eller gense alle de danskere filmklassikere helt tilbage fra 1931 og frem til 2000.

Se traileren til 'Olsen-Banden i Jylland' ´her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold