Nyheder2. januar 2009

Morten Ankerdal: Stress gav ustabilt hjerte

TV2 Sportens charmerende vært har lagt sit liv om, efter han fik hjerteproblemer
Morten Ankerdal er begyndt at passe bedre på sig selv efter hans hjerte ikke slog regelmæssigt
Morten Ankerdal er begyndt at passe bedre på sig selv efter hans hjerte ikke slog regelmæssigt
 Foto: All Over

Den 35-årige TV2-vært havde svært ved sige nej. Hjælp os her og hjælp os her. Pludselig var de mange arbejdsopgaver ved at stige ham til om ikke hovedet så hjertet.

- Ja, jeg var ved at knække nakken på et tidspunkt i efteråret. Jeg var et par gange på hospitalet og få "stød", så hjerterytmen igen blev normal, siger Morten Ankerdal i et åbenhjertigt interview i B.T.

Efter Morten Stig Christensen forlod TV-stationen er Ankerdal blevet afdelingens ansigt ud ad til, og han er ufatteligt populær - både hos seerne og blandt sine arbejdskollegaer. Blandt de sidstnævnte er han også så respekteret for sin faglige kunnen og værtstalent, at han gang på gang er hoppet ind og har højnet programmernes kvalitet.

Men de mange opgaver har været med til at stresse ham, og da hjertet begyndte at slå uregelmæssigt, var det en advarsel, som Morten tog alvorligt.

- Jeg er nødt til at være hårdere (…) og være ærlig og sige: Jeg kan ikke holde til det. Jeg har ikke lyst til igen at havne i den situation, hvor jeg kan mærke, at hjertet begynder at slå uregelmæssigt og galoperer af sted, siger han til B.T.


Sponsoreret indhold