Nyheder8. august 2008

Morten Ankerdal: OL-vært uden uddannelse

Skærmtrolden fra TV2 har ikke taget journalistuddannelsen, men han fortryder ikke
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/m-ankerdal-vaert-ol2-jpg.jpg

Han har aldrig gået på Journalisthøjskolen, og var tidligere nervøs for, om det ville blive et problem.
- I dag ser jeg aldrig tilbage og tænker: Gid jeg havde fire års uddannelse, siger Morten Ankderdal, der skal være studievært på alle TV 2's aftenudsendelser om OL.

Morten Ankerdal er gået i sin fars fodspor. Forudsigeligt, vil nogen måske mene.
- Steen og jeg har et ret specielt og tæt forhold. Da mine forældre blev skilt, boede jeg hos min far, fra jeg var 16 år, og indtil jeg flyttede hjemmefra.

For doven til jura
Da Morten forlod de hjemlige omgivelser hos far som som 21-årig, var det med adgangsbevis til jurastudiet. Han ikke engang overvejede at blive journalist som sin far Steen, men livet på fakultetet og med snuden i de tunge bøger blev for hårdt, og efter to år valgte Morten at springe fra for at blive skiguide.

- Jeg droppede mine studier, fordi jeg var for doven. Det var et stort nederlag for mig. Jeg havde aldrig før ikke gjort noget færdigt, men jeg havde ikke disciplinen til at investere og passe studiet. Jeg var for ung, og det var ikke så sjovt at erkende, indrømmer Morten, som i stedet for trak i skistøvlerne og tog til Frankrig for at blive skiguide.

Far skaffede job
Steen Ankerdal frygtede, at Morten ville blive i Frankrig for altid og nyde det søde liv som skiguide.
- Han ringede ned til mig og sagde, at de manglede en sommervikar på TV2's Text-TV og bad mig ringe til Morten Stig, husker Morten.

Jobbet blev hans. Tre måneder i sommerferien i 1998 fik han til at bevise sit værd - og der blev knoklet igennem for at blive fastansat på stationen.

- Jeg havde aldrig fået jobbet, hvis ikke det var for min far - for hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg ikke dygtig nok. Men jeg gav jobbet alt, hvad jeg havde med liv og sjæl.

Ihærdigheden gav pote for i dag er han TV2 faste vært på sportsprogrammet "LPS" (Lige på og sport), og toner frem på skærmen de næste mange aftner og guider danskerne igennem OL.

Sponsoreret indhold