Nyheder1. februar 2022

Mor sigtet for mordforsøg: Smed sin datter ned til bjørn i zoo

Kvinden står nu til at kunne få op til 15 års fængsel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En mor står til at kunne få 15 års fængsel for mordforsøg, efter hun smed sin treårige datter ned i en bjørneindhegning i en zoo i Uzbekistan.

Det skriver New York Post.

På et overvågningskamera fra bjørneburet i den zooligske have, ser man kvinden holde sit barn ud over indhegningen.

Få sekunder senere slipper kvinden taget på den lille pige, som lander i kanten af bjørneburet.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bjoern1.jpg
 Screendump

Kvinden smed tilsyneladende fuldstændig umotiveret sin lille datter ned til bjørnen. Screendump

Bjørnen går lidt forvirret rundt og lugter til den lille pige, og heldigvis bliver den efter kort tid lokket væk af dyrepasserne, der kommer pigen til undsætning.

Pigen fik en hjernerystelse og nogle rifter fra faldet, men kom ikke noget alvorligt til.

Moren er siden blevet sigtet for mordforsøg og kan derfor risikere en fængselsstraf på hele 15 år.

– En ung kvinde smed en lille pige ind i bjørneburet foran alle gæsterne. Det er fuldstændig uklart, hvad hendes motiv var, lyder det fra en talsmand fra den zoologiske have.

– Vi gruer bare ved tanken om, hvordan det kunne have endt, hvis bjørnen havde opfattet pigen som dens bytte.

Se videoen fra overvågningskameraet i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold