Nyheder14. februar 2022

Mor indrømmer: Jeg slår mine børn

En mor på TikTok har gjort sig upopulær, efter hun har fortalt, hun sommetider giver sine børn slag.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screenshot_15.png
 Foto: TikTok/ Brittney_coble

– Jeg har set den her trend på TikTok, hvor mødre deler, de ting de gør ved deres børn, som de fleste forældre ikke er enige i, starter Brittney Coble med at sige.

– Og taget i betragtning af, at de fleste TikTok-mødre allerede hader mig, tænkte jeg, hvorfor ikke?

Så fortæller hun i videoen, at hun slår sine børn.

Som sidste udvej

Hun forklarer, det kun er noget hun gør som en sidste udvej, når hun har advaret sine børn mundtligt først.

– Jeg forventer ikke, at de lytter første gang jeg spørger dem og at gøre noget.

– Men hvis jeg skal spørge to eller tre gange, og jeg allerede har forklaret, hvad de skal gøre, men de ignorerer mig, så får de altså en endefuld, fortæller hun.

Alle har pligter

Brittney Coble fortæller også, at hun har nogle andre holdninger, andre forældre nok vil mene er upopulære.

Blandt andet skal hendes fem børn, der er mellem to og ti år gamle, alle lave huslige pligter.

– Og til sidst – Jeg opfostrer mine drenge til at være drenge og mine piger til at være piger. Jeg stiller ikke spørgsmål.

Seere uenige

Der er ikke enighed blandt folk i kommentarerne. Mange skriver, at vold ikke løser noget.

– Please stop med at slå dine børn, skriver en person.

– Misrøgt vil ikke lære dine børn om respekt. Det vil kun lære dem om frygt, skriver en anden.

Der er dog også andre i kommentarfeltet, der er enig med morens kontroversielle udmeldinger.

– Vi blev alle slået som børn, og nu har vi den sjældne ting kaldet respekt for andre mennesker, der fortjener det.

Sponsoreret indhold