Nyheder8. december 2021

Mor indrømmer: - Jeg fortalte mit barn, at julemanden var død

En mor fortæller nu, hvordan hun for år tilbage overbeviste sit lille barn om, at julemanden var død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockx510596.jpg
 (Arkivfoto: MEGA)

Julen er hjerternes – og især børnenes – fest.

Børn elsker jul og alt, der hører til julen: De elsker gaver, de elsker godter, og de elsker ikke mindst julemanden.

En mor blev dog en anelse træt, da hendes datter blev ved med at spørge ind til julemanden.

Faktisk blev moderen så træt, at hun til sidst overbeviste datteren om, at julemanden var død.

Det skriver Mirror.

- Da min datter var yngre, omkring tre år gammel, var hun fuldstændig BESAT af julemanden. Hvert andet minut ville hun vide, hvor julemanden var, hvem han boede sammen med, hvad han lavede, hvad han spiste til middag. I kan se, hvad jeg mener, fortæller moderen.

I begyndelsen var det bare hyggeligt, at datteren havde en ægte juleinteresse, men som tiden gik, og spørgsmålene strømmede ind, blev moderen dog mere og mere træt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockx510596.jpg
 (Arkivfoto: MEGA)

Børn elsker jul og julemanden, så det lyder umiddelbart som en dum idé at fortælle sit barn, at julemanden er død. Arkivfoto: MEGA

- En dag havde jeg en forfærdelig hovedpine, og jeg havde fået nok af julemand-spørgsmål hele dagen. Jeg kunne bare ikke mere!, fortæller moderen.

Hun havde flere gange forsøgt at få samtalen styret i en anden retning, men hendes datter blev bare ved og ved med at spørge ind til julemanden. Til sidst kunne moderen ikke mere.

- Åh Gud, jeg ville ønske, det ikke var sket, men jeg udbrød bare: Julemanden er død!

- Min datter blev noget forvirret, for hun vidste heller ikke, hvad døden var. Så ikke nok med at jeg havde fortalt min datter, at julemanden var død, havde jeg også åbnet et nyt og dumt emne, nemlig døden.

Moderen fortæller desværre ikke, hvordan det gik datteren efter den ”chokerende” udmelding. Men mon ikke datteren alligevel fik sine gaver, selv om julemanden var død?

Sponsoreret indhold