Nyheder29. marts 2020

Mor bader sine dagligvarer i badekarret for at undgå coronavirus

En mor er gået viralt, fordi hun synes, det giver god mening at give alle sine nyindkøbte dagligvarer et bad i badekarret for at undgå coronasmitte
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/badekar.png
 Foto: Privat / Twitter

Nogle mødre er villige til at gå ekstra langt for at undgå coronasmitte.

En Twitter-bruger ved navn Evie Lancaster delte fredag et billede af sin mors helt særlige teknik, som hun tager i brug for at komme af med coronabakterier.

Hun giver nemlig alt fra græsk yoghurt og fetaost til broccoli og æbler et godt, varmt bad i familiens badekar.

- Hvilke forholdsregler tager I i løbet af den globale pandemi? Min mor bader sine Tesco-varer, skriver Evie Lancaster til billedet af varerne i badekarret, der tilsyneladende også bliver forkælet med lidt boblende sæbe.

Siden billedet blev slået op på Twitter er det blevet delt mere end 25.000 gange.

En anden bruger kunne også vise, hvordan hendes mor brugte strygejernet til at stryge pengesedler, mens flere kommenterede på, at Evie Lancasters fornuftige mor har undladt at give isen et varmt bad.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der en yderst lille sandsynlighed for at blive smittet med coronavirus ved at spise udbragte dagligvarer.

God hygiejne og håndvask er det vigtigste, og så burde det ikke være nødvendigt at fylde badekarret som Evie Lancasters mor.

Sponsoreret indhold