Møder stor kritik: Mødre til statsløse børn fik ikke vejledning

Myndighederne har ikke individuelt vejledt mødre til børn, der er født som statsløse i Danmark, om de rettigheder, børnene dermed har fået.

Det skriver Information på baggrund af en sag om fejlregistrering, som avisen har afdækket.

Den manglende vejledning bliver kritiseret af Eva Ersbøll, der er indfødsretsekspert og seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder, og hun bakkes op af professorerne Jens Vedsted-Hansen og Michael Gøtze.

- Forpligtelserne til fødselsregistrering og til undgåelse af, at børn bliver statsløse, følger direkte af FN’s Børnekonvention, og deraf mener jeg, at der i sig selv følger en pligt til også at vejlede om statsløses børns ret til statsborgerskab – for at undgå statsløshed, siger Eva Ersbøll til Information.

Hertil svarer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det generelt vejleder på hjemmeside og telefonisk. Men det er langt fra nok, mener Eva Ersbøll:

- Det er åbenbart, at hvis mødrene til statsløse børn født i Danmark ikke ved, at de kan søge dansk statsborgerskab til deres børn, så risikerer børnene et omfattende retstab, siger hun til avisen.

Sagens forhistorie er, at den daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i juni 2020 lovede Folketinget at sikre en korrekt registrering af statsborgerskabet for 117 udenlandske børn.

Siden er 14 omregistreret til statsløse, men heraf har kun fire benyttet den særlige adgang til statsborgerskab, som føler med at være født statsløs i Danmark.

Det tyder ifølge eksperterne på, at mødrene ikke er blevet vejledt om deres børns særlige adgang til statsborgerskab. Og det bekræfter Udlændinge- og Integrationsministeriet altså over for Information.

- Hvis en myndighed bliver opmærksom på, at et barn er statsløst, må dette indebære dels en pligt til at korrigere registreringen i denne myndigheds eget system, dels en pligt til at vejlede barnet – altså normalt forælderen – om mulighederne for at opnå den retsstilling, der efter anden lovgivning er fastsat for at opfylde konventionsforpligtelserne, siger juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet til Information.

Ifølge professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet skal myndigheder efter forvaltningsretlige grundprincipper være mere på forkant, hvis der er risiko for et stort retstab for de berørte børn.

- Så gælder der en udvidet vejledningspligt, og i den her særlige situation må det betyde, at myndighederne bør handle mere udfarende end blot at vejlede på hjemmesider og svare på telefoniske spørgsmål, siger han til avisen.