Mød Mogens og Delle: Her er de danske delfiner

Sådan så det ud i november 2018, da delfinen Morgens hyggede sig i Limfjorden.

Sådan så det ud i november 2018, da delfinen Morgens hyggede sig i Limfjorden.

Foto: Henning Bagger/Ritzaus Scanpix

Der er måske ikke mange der ved det, men vi har faktisk rigtige delfiner i Danmark. Lige nu kan du være heldig at møde dem i sommerlandet.

Og de har fået navne. I Limfjorden har vi delfinen Mogens, og i Svendborg Sund har vi Delle.

Mogens blev først spottet i november 2018 ved Limfjordsbroen i Aalborg, og i april 2020 en delfin endnu engang set i vandet. Denne gang tættere på området omkring Klarup og Storvorde, skriver Migogaalborg.dk.

Ifølge øjenvidner var Mogens ganske legesyg.

I januar var delfinen Delle på besøg i Svenborg ved Christiansminde. Dengang fik en fritidsdykker sig noget af en oplevelse.

- Den var få meter fra os og meget nysgerrig. Omkring ti gange kom den tilbage og kiggede. Det var en fed oplevelse, sagde Tommy Hansen til TV2.

Noget tyder dog på, at Delle er en anelse ensom. Delfiner er nemlig flokdyr, og derfor er det ikke helt godt, at han bare svømmer rundt i Svendborg uden partner.

- Vi ved fra øresvin, som Delle fra Svendborg, at det tit er utilpassede, unge hanner. De vil ud og se verden, siger delfinekspert, Carl Kinza til DR.

Problemet for Delle er dog, at den danske mad er ganske lækker. Der er simpelthen så mange skønne fisk, at han ikke gider svømme videre. Han er blevet for magelig.

- Delle er ferm til at fange havørreder, så måske har han bare fundet et sted med nem og lækker føde, og derfor bliver han hængede, forklarer eksperten.

Men man skal dog passe lidt på, når man møder de søde pattedyr. De kan nemlig godt blive overraskede, og der skal man ikke jagte den eller trænge den op i en krog.

- Hvis du vil tæt på delfinen, skal du nærme dig bagfra. Du skal ikke afbryde dens svømmebane og sejle ind for den, siger Kinza til DR.

I sjældne tilfælde kan de blive aggresive.

Det er ikke nyt, at vi har delfiner og marsvin i danske farvande. Men det varmere klima har måske noget at gøre med, om de rent faktisk bliver i Danmark.

- Spørgsmålet er så, om varmere vand på grund af klimaforandringer, over årene vil gøre, at de slår sig ned her og yngler, siger Kinze.

I år oplever vi det varmeste badevand i 10 år.  Den 22. juni målte vi allerede en officiel badedag, da vandet i gennemsnit var behagelige 19 grader.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close