Mød Allan: Lille hund med et vigtigt job!

Allan ligner en, der er glad for sin nye makker Rasmus - og det ser bestemt også ud til at gælde den anden vej rundt.

Allan ligner en, der er glad for sin nye makker Rasmus - og det ser bestemt også ud til at gælde den anden vej rundt.

Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Hvis du kun skal følge en ny instagramstjerne i dag, så bør det være Allan.

Allan er allerede i en ung alder blevet ansat i statens tjeneste til at passe på dig, mig og alle andre danskere.

Nærmere betegnet, er det hos Midt- og Vestsjællands Politi, at den otte uger gamle hvalp er kommet på arbejde. Sådan da. For ind til videre går arbejdsdagen nemlig med træning.

Den lille fyr skal nemlig være en af politikredsens nye tjenestehunde. Og nu kan du følge både ham, og hans makker, hundefører Rasmus på Instagram, hvor de løbende vil lægge billeder og historier op fra deres dagligdag.

- Allan og jeg er nye makkere, og vi har begge en masse ting, vi skal lære, blandt andet skal vi lære at arbejde sammen. Hvis du følger politihunden Allan på Instagram, får du et godt indblik i, hvad livet som politihund indebærer helt fra start. Samtidig kan du blive klogere på det arbejde, Midt- og Vestsjællands Politi lægger i træningen af både politihunde og os hundeførere, fortæller Rasmus, der selv er nærmest lige så ny som hundefører, som Allan er som hund.

Allan kommer fra en kennel i Jylland der også tidligere har leveret hunde til politiet. Og han er valgt ud fra en masse tests af de små pelskuglers adfærd og ageren. En af Allans søskende fik også en plads ved politiet, og er endt i København.

Du kan følge Allan og Rasmus på Instragram HER

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close