Mødre afslører: Her er det mest UHYGGELIGE, vores børn har sagt

Alle mødre er formentlig enige om dette: Børn siger mange – og mærkelige – ting.

Disse mødre er dog også enige om en anden ting: Deres børn har engang sagt noget ganske creepy!

SE og HØR har fået lov til at bringe nogle af de uhyggelige historier. Du kan læse dem herunder... hvis du tør!

Camilla:

"Da min datter var omkring 3-4 år, snakkede hun om en mand. Jeg spurgte, hvor manden var henne, hvortil hun peger mod vinduet og siger dér. Der stivnede jeg seriøst. Det var helt mørkt. Så er slet ikke i tvivl om, at det er en afdød, hun har set".

Jessica:

"Min datter fik en 1 meter høj Rapunzeldukke i julegave, da hun var 3 år, hun legede med den 1 gang og lagde den i hjørnet med hovedet drejet ind mod væggen. Spurgte hende, hvorfor hun gjorde det, hun svarede “jeg kan ikke lide hende, hun griner og smiler til mig om natten”. Dukken røg til storskrald dagen efter".

Malou:

"Da min datter var ca. et halvt år, døde hendes farfar, og da hun var lidt over 1 år, stod jeg med hende på hoften. Hun kigger mig over skulderen og siger 'hej hej farfar...' Hun havde også sådan en legetøjshund, der kunne synge og sådan ofte om natten sagde den 'titte bøh jeg kan se dig' ... Og da hun var 2 år, fortalte hun mig, at farfar havde besøgt hende og vist hende hans hus i himmelen og talt med hende. Hun sagde, han lugtede af røg ( han var ryger), men han var sød og gik sjovt (han manglede et ben), jeg begyndte at tale med ham og takkede for, han passede på hende".

Mie:

"Min datter begyndte at vågne omkring kl 00 hver nat og skreg, uden jeg kunne trøste hende, blev ved med at pege i hjørnet i loftet. Havde selv på fornemmelsen, at der var nogen, Jeg tror ikke på night terror, tror, det noget andet, så fik en clairvoyant ud, som sagde, det var en lille dreng, og jeg skulle sige til ham, at vi skulle sove, prøvede det og siden har der ikke været noget".

Amalie:

"Det er egentlig ikke en enkelt decideret uhyggelig ting, min søn på 2 har gjort, der er et par episoder, der gør det hele lidt creepy: De sidste par måneder har han snakket meget om Lars og manden, når vi er i lejligheden. Han har det med at kommentere på, hvad folk gør, når han møder dem, og et par gange nu har han sagt, at manden siger 'hej til Bertram '(min søn), når vi er derhjemme. Han er også løbet ud i gangen og sagt hej, men gangen var tom, og han siger, at manden står i køkkenet. Nåh ja, og tidligere lejer af lejligheden (mand) døde i lejligheden. Har ikke kunne få mig selv til at spørge de andre i opgangen, hvad tidligere lejer hed".

Nanna:

"Da min søn var omkring de 2,5, kom han ind og sagde, der var en mand på hans værelse, og at han drillede og tog hans legetøj......jeg gik med ind, og der var ikke noget......i Ca. 14 dage kom knægten ud og brokkede sig over, at manden driller.... ok tænker jeg, så får du vores soveværelse, så slipper du for manden......knægten sidder så i hans fremtidige værelse, og pludselig stormer han ud og siger, der er en uhyggelig dame på værelset. Vi blev så enige om, at manden var sjovere at dele værelse med, og jeg bad ham om at lege pænt... det gjorde de i et års tid... så hørte vi ikke mere om hverken mand eller dame..."

Julie:

"For nogle måneder siden skiftede jeg min datter (på næsten to år), hun ligger og leger på puslebordet og siger lyde. Pludselig stivner hun, sætter sig op og peger ud i gangen og pludrer til “det”… Jeg siger til “det”: “Hejsa, er du sød, at gå så jeg kan skifte min datter?” Min datter kigger ud i gangen, på mig og igen ud i gangen, ligger sig ned og leger videre som om intet var sket…"

Chanel Schilling

”Vi lå ovenpå i vores soveværelse og legede lidt inden puttetid. Så kiggede min dreng meget mærkeligt ud ad vinduet og sagde “Der er en grøn mand”. Jeg kiggede selv og kunne intet se og sagde til ham, at det nok bare være træerne. Så sagde han “Den grønne mand er dum. Han siger, at han vil spise mor.” Hvorefter han begyndte at sige “Gå væk grønne mand”...

Jeg var ved at dø!”

Julie

”Da min søn var 3 år, flyttede vi i en anden lejlighed, end den vi bor i nu. Han blev ved med at påstå, at der boede en mand i lejligheden. Manden med den lange mund. En dag måtte jeg ikke lukke døren til hans værelse. Han sagde: "det er uhyggeligt. For manden med den lange mund står bag døren. Og hvis du lukker døren, så kigger han på mig." Så spurgte jeg: "Hvor står han? Så viser jeg dig, at det ikke er farligt, og at der ikke er nogen."

Han pegede... Jeg stillede mig derhen. Min søn blev helt stille og så bange ud. Så sagde han bare: "nu er manden med den lange mund sur.".... Jeg sværger, der skete så mange mærkelige ting derovre. Folk fik også myrekryb af at være der og min kæreste sov dårligt. Og min søn havde ofte mareridt. Efter vi flyttede, har der INTET været.”