Model: Det kunne være gået helt galt

Det kunne være gået grueligt galt, da Sarah Louise Christiansen for nylig var ved at falde i søvn med stearinlys tændt.
- Jeg lå i min seng og blundede og var lige ved at falde i søvn, da jeg vågnede en lille smule og tænkte, at jeg skulle huske at puste stearinlysene på natbordet ud, fortæller modellen til tv2.dk (link fjernet).
Men inden Sarah Louise nåede så langt, havde ilden fået fat i det lille bord, som stod i flammer.
Modellen snuppede lynhurtigt en cola, der stod inden for rækkevidde, hvorefter hun stormede ud i køkkenet efter et par glas vand, der fik kål på den sidste ild.
- Jeg var meget chokeret. Lige da det skete, tænkte jeg kun på at få slukket ilden, men bagefter var jeg lidt rystet og kunne ikke lade være med at tænke på, at det kunne være gået helt galt, hvis jeg var faldet i søvn, lyder det fra Sarah Louise, som har fået et chok for livet.