Nyheder17. august 2005

MODE-MARY

Mens prinsesse (endnu, da) Alexandra i disse uger er stærkt optaget af at forkæle sin unge, flotte elsker, har kronprinsesse Mary andre prioriteringer her i tilværelsen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/e7792e4a2015441ba084135e4892a4e9.jpg

Med godt otte uger til forventet fødsel er det klart, at Mary er optaget af lidt andre ting her i livet end sin tidligere svigerinde. I Marys verden handler det for øjeblikket først og fremmest om at forberede sig på den nye rolle som mor.Og så handler det i øvrigt om mode. Mode, mode og atter: Mode.Enhver, der blot fulgte flygtigt med i dækningen af den nyligt afsluttede modeuge i København, vil vide, at landets kronprinsesse var ivrig gæst og sad på første parket ved catwalken (når altså ikke lige Helena Christensen havde held til at snuppe de gode pladser for næsen af hende).Hele ni gange besøgte Mary forskellige opvisninger. Ni gange sad hun dér med trutmund og iagttog alt lige fra herreunderbenklæder til dyre pelse.Ikke underligt, at den danske modebranche har vanskeligt ved at tøjle begejstringen over den tøjfikserede kronprinsesse. Og det er da bestemt også glimrende, at Mary kaster glans over et vigtigt eksporterhverv for Danmark.Men - og nu kommer så malurten - alt med måde. Og NI optrædener på én uge er måske LIGE at stramme den.Én ting er, at Mary har en stor personlig interesse for mode, men som hele landets kronprinsesse er det altså hendes forpligtelse at ramme bredt - og ikke bare møde op dér, hvor der foregår noget, hun selv finder interessant.Så ved jeg godt, at Mary OGSÅ har engageret sig i gode sager - såsom sygdomsbekæmpelse. Og det er naturligvis glimrende.Men det er udtryk for en skævhed, at der i Marys univers går ni modeopvisninger for hvert besøg på et hospital. Det burde - undskyld mig - være lige omvendt.

Sponsoreret indhold