MitID delvist nede: Prorussisk hackergruppe tager skylden

SENESTE: MitID er igen tilgængeligt
Det er ikke alle, der torsdag kan benytte MitID til at logge ind på offentlige og andre tjenester.
Det fremgår af digitaliser.dk.
– MitID er lige p.t. ustabilt og rammer hele løsningen. Det er sporadisk, hvad der bliver ramt. Dette påvirker slutbrugere, som ikke kan anvende MitID til login, står der på hjemmesiden.
På den prorussiske hackergruppe NoNames Telegram-profil, står der, at de tager skylden for problemerne.

Problemet hos MitID opstod klkken 12.56. Nets er i gang med at søge efter fejl og MitID DFO vil komme med en status klokken 14.30.
De seneste dage er flere offentlige danske institutioner blevet angrebet af hackerangreb fra østen.
Blandt andet har Transportsministeriets hjemmeside, en række danske kommuner og sågar Københavns Lufthavns hjemmeside været nede.
Angrebene har indtil videre været såkaldte DDoS-angreb. Her overbelaster man serverene med et overdrevent stort antal henvendelser.