Mistænkt for mordet på Charlie Kirk: Nu er kæresten forsvundet

Tyler Robinson sidder lige nu fængslet, hovedmistænkt for mordet på den politiske aktivist Charlie Kirk.
Imens har Robinsons partner, Lance Twiggs, holdt lav profil i sit hjem langt væk fra medierne, omend han har samarbejdet med myndighederne.
Nu skriver New York Post dog, at Lance Twiggs har forladt det hjem, som han delte med Tyler Robinson.
Lance Twiggs, der er transseksuel, blev i 2018 smidt ud hjemmefra af sine forældre, der er mormoner.
New York Post spekulerer dog i, om de siden er kommet på god fod igen, da der flere gange er overført penge fra forældrene til Twiggs, ligesom hans bil også holder i deres indkørsel.
Det står dog ikke klart, om han bor der, eller om han overhovedet opholder sig i området længere.
En nabo siger, at han ikke har set nogen som helst aktivitet ved huset, siden Tyler Robinson meldte sig selv til politiet.
Ifølge myndighederne skal Tyler Robinson efter drabet på Charlie Kirk have sendt Lance Twiggs flere beskeder.
Blandt andet, hvor han beskrev skyderiet, og hvordan han gemte våbnet.
Lance Twiggs er ikke sigtet for noget i forbindelse med sagen.