Nyheder7. november 2008

Miss Mukupa: Føler sig skyldig i Natasjas død

Sangerinden mener, at hun kunne havde reddet veninden, som for halvandet år siden omkom i en tragisk bilulykke på Jamaica
Karen Mukupa bebrejder sig selv for Natasjas død, som hun tror, hun kunne have forhindret
Karen Mukupa bebrejder sig selv for Natasjas død, som hun tror, hun kunne have forhindret
 Foto: Thomas Laursen

Natasjas nære veninde Karen Mukupa, var med i den bilulykke, der kostede sangerinden livet kun 32 år gammel og nær sit store gennembrud.

For første gang åbner Miss Mukupa op og deler sig sorg og skyldfølelse med omverdenen. Hun fortæller bl.a. til B.T., at det var en farlig cocktail af fart, alkohol og marihuana, som slog veninden ihjel for knap halvandet år siden, og at hun fortryder, at hun ikke greb ind.

-Selvfølgelig kører de tanker rundt i hovedet på mig. Jeg så ham ryge. Jeg så ham tage en drink. Jeg troede ikke, det var så slemt, men jeg er blevet meget klogere nu, siger Mukupa til avisen.

Hun lægger heller ikke skjul på den følelse af medskyldighed, som plager hende.

- Jeg skulle jo nærmest have set det komme, selv om det havde været umuligt. I bagklogskabens lys ønsker jeg, at vi ikke havde kørt i den bil. Jeg skulle måske have sagt til Natasja: »Nej vi gider ikke køre rundt med ham der«. Der er mange scenarier i mit hoved. Vi skulle aldrig være taget til den koncert - så vigtigt var det heller ikke. Men det tænker man ikke, før det er sket, siger sangerinden.

Sponsoreret indhold