Nyheder29. november 2021

Mishandlet under lockdown: Yogi blev efterladt blind og næsten døv

En fransk bulldog har fået en ny og kærlig familie, efter den på det groveste blev mishandlet under lockdown
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mishandlet_under_lockdown.jpeg

Antallet af kæledyr steg voldsomt, efter hele verden lukkede ned i foråret 2020.

Men desværre er det ikke alle kæledyr, der endte i et kærligt hjem under corona-pandemien.

En fire år gammel fransk bulldog er desværre én af dem, der nærved mistede livet under coronapandemien.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/199837525_4113212442069509_2570905252645312514_n.jpeg

Yogi Peanut har genfundet glæden, efter han blev adopteret af Emma. Foto: Emma Caskie

Den franske bulldog Yogi Peanut blev mishandlet så groft af sin tidligere ejer, at den mistede synet på begge øjne, ligesom den også mistede store dele af hørelsen.

Det skriver det britiske medie Mirror.

Den fire år gamle hund blev reddet i juni i år, og på det tidspunkt var hans tilstand allerede særdeles alvorlig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mishandlet_under_lockdown.jpeg

Lille Yogi Peanut blev midhandlet på det groveste. Foto: Emma Caskie

- Han var voldsomt mishandlet, og der er intet, der kan forsvare det. Da jeg fik ham, havde han allerede fået det ene øje fjernet, og det stod klart, at han også måtte have det andet øje fjernet, fortæller Yogi Peanuts nye ejer, 40-årige Emma Caskie.

Den voldsomme mishandling havde ikke kun efterladt ham blind. Hans ører var også ødelagt.

Yogi Peanut havde haft så mange ubehandlede øreinfektioner, at hans trommehinder var permanent ødelagte, og derfor havde han allerede mistet store dele af hørelsen.

Det var dog ikke kun fysiske skader, Yogi Peanut led af. Også psykisk var hunden hårdt medtaget, fortæller Emma Caskie.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/242913263_4396587890398628_8717399849641368564_n.jpeg

Yogi Peanut er blevet en elsket hund overalt. Foto: Emma Caskie

Han sad musestille i et hjørne og nægtede at flytte sig. Når Emma eller andre ville ae ham, begyndte han i stedet at skrige højlydt.

Med tiden er Yogi Peanut dog begyndt at hele og vænne sig til et nyt og bedre liv – også selv om han er blind. Emma Caskie fortæller, at hun har lært Yogi Peanut at kommunikere ved hjælp af klik-lyde.

- Jeg kan virkelig sige, at han er blomstret, han er en meget sensitiv hund, men han er klart begyndt at knytte sig til mig, og han er glad, når jeg kommer hjem. Man kan virkelig se hans personlighed komme frem, siger Emma Caskie, inden hun tilføjer:

- At nogen har behandlet ham sådan, er skrækkeligt.

Sponsoreret indhold