Nyheder28. december 2012

Miras familie: Hun var en fighter

Den tapre skuespiller troede til det sidste på helbredelse
Mira Wanting er afgået ved døden og er ifølge Ekstra Bladet netop blevet bisat i København
Mira Wanting er afgået ved døden og er ifølge Ekstra Bladet netop blevet bisat i København
 Foto: All Over



Skuespilleren Mira Wanting kæmpede tappert mod kræften til det sidste. Det oplyser hendes familie nu, fredag aften, i en pressemeddelelse, hvor det værste samtidig bekræftes - nemlig at Mira Wanting er død, blot 34 år gammel. Hun er blevet bisat i stilhed og under private forhold.

Den smukke alenemor til to piger tabte en ulig kamp mod den livmodercancer, som hun led af i et år.

- Mira Wanting vil blive husket som et lysende, kærligt, lattermild, og varmt menneske, en utrolig fighter til det sidste hvor hun troede på helbredelse, en beundringsværdig styrke, og med et stort mod på livet, står der i den gribende pressemeddelelse.

Mira Wanting: Sådan husker vi hende
I den takker Mira og hendes familie det personale, som har været omkring hende siden sygdommens begyndelse.

- De har ydet en fantastisk pleje og udvist stor omsorg, professionalisme og empati for Mira, såvel som for hendes familie, lyder det.

Skulle kollegaer, venner og bekendte ønske at udvise en sidste hilsen til Mira, opfordres der i pressemeddelelsen til donering til Kræftens Bekæmpelse.



Sponsoreret indhold