Nyheder28. marts 2008

MIRA WANTING: HAR ABORTERET

Lykken over at skulle være forældre er brast for Robert Hansen og kæresten
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/mira-aborteret-stort-jpg.jpg

Alt tegnede lyst og lykkeligt for Mira Wanting og Robert Hansen, som havde genfundet hinanden efter endnu et brud. Kort før nytår fortalte Robert Hansen til SE og HØR, at han var parat til at få børn med sin udkårne, og allerede i februar meddelte parret så, at Mira var gravid.
Desværre holdt lykken ikke så længe. Mira Wanting har nemlig aborteret, blot for et par uger siden. Meldingen om den ufrivillige abort kommer i en pressemeddelelse fra parrets agent:

"Da det tidligere har været fremme i pressen, at Mira Wanting og Robert Hansen ventede barn, må vi desværre meddele, at Mira havde en ufrivillig abort for nogle uger siden. Mira og Robert har det efter omstændighederne godt," lyder det i meddelelsen.

Mira Wanting og Robert Hansen har ikke ønsket at kommentere aborten.

Robert Hansen er i øjeblikket i gang med optagelserne til den femte 'Anja og Viktor'-film og derudover er han vært på programet "Magi i luften" på TV3, som sendes hver lørdag.

Sponsoreret indhold