Nyheder2. november 2011

Minister har fået hemmeligt barn

Nicolai Wammen er blevet far for første gang - ikke med en kæreste
Den socialdemokratiske minister er i al hemmelighed blevet far for tre uger siden
Den socialdemokratiske minister er i al hemmelighed blevet far for tre uger siden
 Foto: All Over

Nicolai Wammens liv har i dén grad taget en drejning her på det sidste. Først skiftede han borgmester-tjansen i Aarhus ud med jobbet som Europaminister i den ny regering. Og for tre uger siden blev single-fyren Wammen så far for første gang.
Det kan Århus Stiftstidende fortælle.

Graviditeten var bestemt ikke planlagt, men som alle andre fædre er den 40-årige socialdemokrat bristefærdig af stolthed over sin lille søn, der skal hedde Carl.

Læs også: Nicolai Wammen: Konservativ kæreste
Carls mor er Julie Rademacher, tidligere folketingsmedlem for socialdemokraterne. Hun og Nicolai er ikke kærester, understreger han over for Stiftstidende. De har derfor heller ingen planer om at flytte sammen, selv om de nu skal dele ansvaret for lille Carl.

- Vi er moderne forældre, hvor far og mor ikke bor sammen, men er sammen om at være forældre med et fælles ansvar. Vi kommer til at skulle dele Carl. Lige nu er han mest sammen med sin mor, men når han bliver lidt ældre, kommer han til at være noget af tiden hos mig, siger den nybagte far og minister.

Carl blev født 9. oktober på Rigshospitalet i København. Da han så verdens lys, målte han 52 centimeter og vejede 3606 gram. De nærmere omstændigheder om, hvor Nicolai Wammen og Julie Rademacher mødte hinanden, ønsker de at holde privat.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/c44f40ad7e4e426c9bdbb041d5de475a.jpg


Smukke Julie, som nu har fået barn med Wammen,
Her fotograferet til bal hos dronningen (Foto: All Over)


Sponsoreret indhold