Nyheder14. oktober 2016

Minik Dahl Høegh: Mine knæ begynder at ryste lidt

Nydanseren Julie Berthelsen har fået selskab af hele familien på publikumrækkerne til aftens "Vild med dans".
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_cpo8081.jpg
 Foto: Claus Poulsen
Mens gulvet i aften bliver spillet op til dans, sidder der nogle ganske særlige mennesker på stolerækkerne for Julie Berthelsen. Både Julies mor, søster og ikke mindst kæreste og søn, vil se hende give Danmark en svingom sammen med dansepartneren Marc Christensen.
- Jeg følger med, og hun (Julie, red) er spændt. Det er jo en stor omvæltning for hendes dagligdag. Hun skal jo væk fra familien i mange timer om dagen, fortæller Minik Dahl Høegh. - Jeg synes, hun klarer det superflot. Og det giver hende nogle rigtige fede udfordringer, som vi synes er fedt derhjemme, roser håndboldkæresten. Og Minik mener, at det giver et flashback, at se hende foran skærmen på denne måde. - Man kommer lidt tilbage til dengang, hvor hun var med i "All Stars" (tidligere sangkorskonkurrence på TV 2). Det var lidt det samme spændingniveau.
- Jeg håber, at hun kommer sikkert videre og ikke skal i omdans. Så jeg vil sidde med sommerfugle i maven, lyder det fra kæresten, der har fået en friaften fra håndboldholdet "Århus Håndbold", så han kan støtte den grønlandske skønhed. Og da han dragede kursen mod København fra Aarhus, kom der også en ekstra passager med. - Jeg er her for første gang med min søn (Casper, red). Det var meningen, at han ikke skulle med, men så blev han helt vildt ked af det. Så til sidst måtte vi sige, at han godt måtte tage med. - Så vi tog vandflyveren fra Aarhus, så det på den måde kunne det lade sig gøre, fortæller faren, der også har datteren Sia med Julie. Og selv om parret har været sammen i nu otte år, kan de endnu ikke kalde sig for mand og kone. Men knæene er begyndt at blive bløde, mener håndboldcharmøren. - Jeg kan godt mærke lidt, at mine knæ begynder at ryste lidt. Så mon ikke tiden falder ned på et tidspunkt, smiler den stolte kæreste.

Sponsoreret indhold