Nyheder10. maj 2024

Mindst 50 er døde efter oversvømmelser i Afghanistan

Indbyggere i provins var ikke forberedte på en pludselig vandstrøm. Beredskab leder efter mulige ofre.

Mindst 50 mennesker har fredag mistet livet, efter at kraftige oversvømmelser har ramt Baghlan-provinsen i det nordlige Afghanistan.

Der er hovedsageligt tale om kvinder og børn.

Det skriver AFP med henvisning til chefen for provinsens afdeling for håndtering af naturkatastrofer.

Chefen, Hedayatullah Hamdard, tilføjer, at kraftig regn udløste oversvømmelserne. Indbyggerne var ikke forberedte på den pludselige vandstrøm.

Imens leder beredskabspersonale efter mulige ofre under mudderet og murbrokkerne.

Det sker med hjælp fra sikkerhedsstyrker fra den nationale hær og politiet, siger Hamdard.

Derudover er der uddelt telte, tæpper og mad til de personer, der har mistet deres hjem.

Sponsoreret indhold