Nyheder3. oktober 2021
Mindre fly styrter ned i tom bygning i Milano: Otte døde
Fly var på vej mod Sardinien, da det styrtede ned i udkanten af Milano. Endnu kendes årsag til styrt ikke
Af Ritzau
Alle otte ombordværende er døde, efter at et mindre fly søndag er styrtet ned i udkanten af den italienske storby Milano.
Det oplyser italiensk politi.
Flyet ramte en tom toetagers kontorbygning tæt på en metrostation.
Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Claudio Furlan/Zuma/Ritzau Scanpix
Foto: Claudio Furlan/Zuma/Ritzau Scanpix
Det lettede fra lufthavnen Linate i Milano og var på vej mod øen Sardinien i Middelhavet.
Folk i området kunne tydeligt høre et brag, da flyet kolliderede med bygningen, som var under renovering.
Flammer og røg steg til vejrs ulykkesstedet.
Flere biler parkeret i nærheden af bygningen brød i brand. Men der er ikke meldt om yderligere døde eller kvæstede.
Der er søndag eftermiddag dansk tid endnu ingen meldinger om årsagen til styrtet.