Nyheder16. oktober 2008

Mille Dinesen: Alvorligt syg

Den 34-årige skuespiller, der slog igennem i rollen som Nynne, har fået konstateret sklerose
Netop nu er Mille Dinesen i gang med optagelserne til Lasse Spang Olsens film Ingen planer om kærlighed, der får biografpremiere i 2009
Netop nu er Mille Dinesen i gang med optagelserne til Lasse Spang Olsens film Ingen planer om kærlighed, der får biografpremiere i 2009
 Foto: All Over

For syv år siden mærkede Mille Dinesen pludselig en mærkelig prikken i sine ben. Hun gik til lægen, og nogle dage efter blev hun indlagt på Rigshospitalet, hvor en overlæge fortalte hende, at hun højst sandsynligt har diagnosen Sklerose, og at hun havde været udsat for et såkaldt attak.

- Jeg gik helt i chok, også fordi jeg ikke vidste særligt meget om sygdommen. Det var totalt uvirkeligt at få stillet en diagnose af en overlæge, som sagde, at der kan gå alt fra fem til 30 år, før jeg mærker noget til den igen, hvis nogensinde overhovedet, fortæller Mille Dinesen, 34, i det nye nummer af modemagasinet Elle, der er på gaden i dag.

Skuespilleren Mille Dinesen, der blev verdensberømt i hele Danmark med sin rolle som Nynne, først i filmen og siden i TV3s serie-opfølgning, mærker i dag ikke noget til sygdommen, men lever med den usikkerhed det er ikke at vide, hvornår den viser sit ansigt igen.

- Oven på alt det dér Nynne havde jeg brug for at trække mig tilbage, og det er desværre blevet tolket, som om jeg ikke er fit for fight. Og det er dybt frustrerende, siger Mille til Elle.

Som nyudlært fra Statens Teaterskole var både filmen og serien en kæmpe chance for Mille, men rollen som den rodede single-pige blev også en etiket. "Jeg blev Nynne", som hun siger, og i dag koncentrerer hun sig om vise, at hun også sagtens kan udfylde andre roller.

Netop nu er hun i gang med optagelserne til Lasse Spang Olsens kommende film "Ingen planer om kærlighed", der får premiere til næste år.


Sponsoreret indhold