Militærnægtere kan koste halv milliard med ny værnepligtsmodel

I regeringens bud på en ny værnepligtsmodel forventes det, at antallet af militærnægtere blandt værnepligtige vil stige markant fra tæt på nul til op mod 500 om året.

Samtidig vil det medføre en forventet udgift på omkring 470 millioner kroner de ti første år.

Det vurderer Forsvarsministeriet i en intern analyse, som Ritzau har læst.

Danmark har haft en militærnægterlov siden 1917. Den giver unge mulighed for at nægte militær tjeneste, hvis det er "uforeneligt med deres samvittighed". I stedet skal de udføre andet "statsarbejde".

Siden 2005, hvor der var 726 militærnægtere, er antallet dog faldet drastisk. I 2023 var der 11.

Det hænger blandt andet sammen med, at Forsvaret de seneste mange år har haft nok frivillige og dermed ikke har skullet tvinge nogen i værnepligt.

Men den tid er snart forbi, forventer regeringen.

Regeringen præsenterede i marts et udspil til en ny værnepligt. Her er der lagt op til, at værnepligten skal forlænges og ligestilles, samt at flere skal være værnepligtige.

Og særligt forlængelsen af værnepligten fra 4 til 11 måneder vil påvirke frivilligheden, fremgår det af analysen.

- En udvidelse af værnepligten til 11 måneder kan forventes at medføre en reduktion i frivilligheden og dermed øge antallet af tvangsindkaldelser samt antallet af militærnægtere, lyder det.

Det bruges blandt andet som eksempel, at 60 procent af de værnepligtige var frivillige i 2003, hvor værnepligten var ti måneder.

Det bedste bud er derfor, at andelen af militærnægtere vil nærme sig og muligvis overstige niveauet fra 1998 til 2005, hvor 8,6 procent af de værnepligtige var nægtere.

- Med afsæt i data skønnes det derfor, at andelen vil være cirka 8,0-10,0 procent, lyder det i analysen.

Ti procent i regeringens model svarer til 500 militærnægtere om året. Det vil fra år to med den nye model koste op mod 50 millioner kroner om året og altså knap en halv milliard efter ti år - primært til aflønning af militærnægterne.

For ligesom værnepligtige får løn, skal militærnægtere have det under deres civile værnepligt.

Den civile værnepligt kan foregå ved institutioner og organisationer, som Forsvaret har en forudgående aftale med. Det kan være fredsorganisationer, kirkelige organisationer og miljøbevægelser.

I buddet på, hvor mange militærnægtere der kommer med den nye model, er der dog ikke taget højde for regeringens ønske om en ligestilling af værnepligten.

Men det vurderer centerleder og seniorforsker Kristian Søby Kristensen ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet ikke ville ændre på ministeriets skøn.

Han mener i forvejen, at tallet er for højt sat. Det skyldes, at loftet på 5000 årlige værnepligtige i regeringens model er "forholdsvis lavt i historisk perspektiv".

- Så jeg forventer, at en væsentlig del af de værnepligtige i realiteten vil være frivillige. Men det er klart, at en længere værnepligt alt andet lige vil føre til færre frivillige.

- Om flere kvinder end mænd vil nægte, hænger nok også sammen med brandingen af værnepligt. Jo mere der snakkes om oplevelser og kammeratskab fremfor mandsdomineret kultur og krænkelser, jo færre kvindelige nægtere, siger Kristian Søby Kristensen.

Major og militæranalytiker Esben Salling Larsen fra Forsvarsakademiet mener ligeledes, at 8-10 procent er højt sat.

- Men måske er det meget godt at være konservativ, for der er mange faktorer i spil, siger han.