Mikkel Kesslers hund angreb naboen

Storesøster Linse Kessler er kendt for at have et dyrehjerte på størrelse med sine bryster, men også lillebror Mikkel er glad for dyr. Den professionelle bokser har haft hund i mange år. Det kan dog snart være slut, da Kesslers hund, John, der er en blanding mellem en engelsk bulldog og en boxer, søndag skambed en anden hund og nu måske skal aflives.
Det skriver Ekstra Bladet. (link fjernet)
Det skete da John blev passet af Mikkel Kesslers svoger og svigerinde. Pludselig sprang den over hegnet og gik til angreb på naboens west highland white terrier, Fie.
LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler har fået en søn
Fies ejer fortæller til Ekstra Bladet, at hunden ligger på operationsbordet med en brækket nakkehvirvl og voldsomme bidemærker om halsen.
Mikkel Kessler er meget ked af situationen.
LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler i retten
- Først og fremmest er jeg ked af det på den anden hunds vegne. Derudover er jeg ked af det, hvis det ender med, at jeg må få aflivet John. Men hvad kan jeg sige? Ikke andet, end at jeg beklager dybt, siger han til avisen.
LÆS OGSÅ: Linse Kessler kæmper for dyrene
Storesøster Linse har ved flere lejligheder raset over mennesker, der ikke passer godt nok på dyrene. Det er heller ingen hemmelighed at næverne tidligere har siddet løst på brystbomben overfor folk, der er ubehagelige ved dyr.

Linse elsker dyr. (Foto: Niels S. Andersen)
Hos familien Kessler bliver der desuden spist økologisk kød for at sikre dyrevelfærden.
LÆS OGSÅ: Geggo lægger kæresten på is efter knytnæve
De seneste uger har været dramatiske for kendisfamilien. Senest blev Mikkel Kesslers niece, "Geggo", slået af sin kæreste under en bytur og hele optrinet fanget på webtv.