Mikkel Kessler: Smadrer julekalender-location
Mikkel Kessler er normalt en folkehelt. Men nu har han gjort noget, der næppe vil falde i god jord hos familien Danmark.
Som SE og HØR tidligere har afsløret, har boksestjernen købt en grund ved Høje Taastrup. Hans plan er at få et hus opført på grunden, der ligger i landlige omgivelser, tæt ved Kesslers svigerforældres hus.
Mikkel Kessler: Min kiksede nytårsaften
Men for at få sit drømmehus bygget lod Mikkel Kessler den oprindelige ejendom på grunden rive ned.
Det var den 217 år gamle gård, Frederiksholm, der ellers var erklæret bevaringsværdig og desuden kendt af alle børn som location i DRs julekalender "Julestjerner".
Her hed gården "Blomsterland" og blev beboet af hovedpersonerne i serien. De måtte kæmpe en brav kamp mod den ondsindede Vera Grus, som ville rive gården ned. I virkelighedens verden er det nu sket.
Frederiksholm var ifølge lokalavisen Taastrup i meget dårlig stand, men var erklæret bevaringsværdig.
Daimi fra Julestjerner: Jeg har besøg af nisser
Men Mikkel Kessler købte ejendommen i 2011, og han lod den til Høje-Taastrup kommunes store chok rive ned.
Ifølge reglerne kan kommunen nu stille store krav til den nye bygning, Kessler vil have opført. Kommunen kan også melde sagen til politiet - det er dog ikke sket endnu.
Sikkert er det, at julekalenderens instruktører, Wikke & Rasmussen, må ud og lede efter en ny lokation, hvis de finder på at lave en sæson 2 af deres populære familieserie.
Leas bøn til Kessler: Stop nu