Nyheder22. juni 2008

Mikkel Kessler: Nu venter de store drenge

Danskeren er atter verdensmester, og kalder sig selv for verdens bedste bokser
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/kesslerinterview-jpg.jpg
 Foto: Niels S. Andersen

Bananer og proteindrikke ryger ned i et hastigt tempo, mens danmarks bedste bokser griner bredt. Han er lige trådt ud af ringen, efter en overbevisende knock out sejr på hjemmebane i Brøndby Hallen.

- Nu er drømmen gået i opfyldelse for mig igen, smiler han uden en eneste skramme.

Da han tabte sin forrige kamp til Joe Calzaghe, røg alle bælterne, men nu kan han atter smykke sig med en VM-titel.

- Jeg vidste, jeg kunne banke ham. Jeg var overbevist om, at jeg kunne slå ham ud, jeg ville godt have gjort det tidligere, men jeg skulle også passe på mig selv.

Det var først i 12 runde, da al håb for en knock-out sejr var ude, at Kessler slog til.

- Det var sidste omgang, så jeg gav alt, hvad jeg havde. Jeg vidste, han var træt, så nu skulle det være.

Efter den overbevisende fight, håber "The Viking Warrior" på, at drømmekampen på amerikansk grund, snart kan komme i stand.

- Det er godt, at USA kan se, at jeg stadig er her. Jeg er stadig den bedste i verden. Så nu håber jeg på, at møde de store drenge, så må vi se om de tør møde mig, griner bokseren.

Sponsoreret indhold