Nyheder14. november 2009

Mikkel Kessler: Hjem til Danmark

Super Six-braget mellem danskeren og Carl Froch kommer til at foregå i København eller Herning
Linse får igen mulighed for at se lillebror live til marts hjemme i Danmark
Linse får igen mulighed for at se lillebror live til marts hjemme i Danmark
 Foto: All Over

Storesøster Linse kan på grund af sine voldsdomme desværre ikke være med, når Mikkel den 21. november skal bokse mod Andre Ward i Californien - hun må ligesom alle vi andre betale næsten 500 kroner for bare at få lov til at kigge med på TV-skærmen.

Men med Kesslers næste Super Six-kamp bliver det ganske anderledes.

Når Carl Froch frister danskeren med sit WBC-bælte til marts, bliver det nemlig i Danmark.

- Det er ekstremt vigtigt for os, at Mikkel får lov til at bokse foran sine danske fans og får den støtte, der er så vigtig for en bokser i de tætte kampe. Danskerne får muligheden for at se en kamp, der er større og vigtigere, end da Brian Nielsen mødte Mike Tyson, siger Mikkel Kesslers promotor Kalle Sauerland til bt.dk.


Slaget kommer til at stå i enten Parken, Brøndby Hallen eller Messecenter Herning.

Hvis Mikkel Kessler overkommer presset fra op mod 19.000 tilskuere og hjemmebanefavoritten Andre Ward næste weekend i Oakland, kan de heldige danske tilskuere blive vidne til en dyst om ikke bare 2 VM-bælter, men også om en definitiv semifinaleplads i supermellemvægternes Champions League, skriver bt.dk.

Sponsoreret indhold