Mikkel Kessler: Har tjent kassen

Mikkel Kessler har al mulig grund til at se glad ud. Ud over sit gode udseende og store boksetalent har han masser af penge i kassen

Mikkel Kessler har al mulig grund til at se glad ud. Ud over sit gode udseende og store boksetalent har han masser af penge i kassen

Foto: All Over

Bortset fra at boksestjernen Mikkel Kessler for tiden er i verbalt håndgemæng med sin promotor Mogens Palle, har han meget at være glad for: Et godt udseende, en karriere, der kører og -ikke mindst -35 millioner gode danske kroner på præmiekontoen.

Det er Mikkel Kesslers promotor, Mogens Palle, somhar løftet sløret for, hvor meget den hårdtslående dansker egentlig har tjent via kampe og sponsorater. Palle vælger da også kun at fortælle om bokserens økonomi, fordi han er sur over, at Kessler vil bryde promotor-forholdet.

- Mikkel har sponsorindtægter for et par millioner om året. Det har han kun, fordi vi laver et arbejde for ham, siger Mogens Palle i dagens udgave af Ekstra Bladet.

Får flest penge for at bokse

Ud over penge fra sponsorer har Mikkel Kessler tjent kassen ved at risikere at blive slået til plukfisk af f.eks. en bokser som den frygtindgydende waliser Joe Calzaghe. Det menes, at Mikkel fik 16-18 millioner kroner bare ved at møde op i ringen og forsøge at slå Calzaghe ud. Ifølge Ekstra Bladet er det på 10. år som professionel bokser i alt blevet til 30-35 millioner kroner til Mikkel Kessler.

Dermed beviser den sympatiske og flotte fyr fra Islands Brygge i København, at folk med hænderne skruet ordentligt på, kan drive det vidt.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close