Mikkel Boe Følsgaard: Nybagt far

Mikkel Boe Følsgaard elsker sin nye rolle som far til lille Teodor

Mikkel Boe Følsgaard elsker sin nye rolle som far til lille Teodor

Foto: Kasper Wenstrup



Store film og TV-roller er de seneste år væltet ned over 29-årige Mikkel Boe Følsgaard, og på den private front kører det også derudad for skuespilleren fra "Arvingerne".

- Vi har for tre måneder siden fået en lille dreng, der hedder Teodor, storsmiler Mikkel Boe Følsgaard, som gennem to år har dannet par med kæresten Freja.

Sarah Grünewald: I whiskyrus efter frieri

Han har allerede høstet stor hæder for sin optræden i "Arvingerne" og ikke mindst "En kongelig affære", men når det kommer til ansvaret for en lille baby, så er den charmerende fyr mere usikker.

- Det er så nyt, så jeg har ikke rigtig fundet mig selv som far endnu. Det hele kommer lidt instinktivt, og det handler mest bare om at give kærlighed og omsorg til det her lille barn, siger Mikkel til SE og HØR.

Og den charmerende stjerne har allerede gjort sig overvejelser om, hvordan han vil leve sig ind i far-rollen.

Marie Bach: Scoret af kollega

- Jeg vil være nærværende og kærlig og lytte til mit barn, forklarer skuespilleren.

Du kan igen i aften opleve Mikkel Boe Følsgaard som den forkælelede og glade lillebror Emil i "Arvingerne", når DR samler danskerne fra klokken 20.






Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close