Mikkel Beha om livet til søs: Jeg var momentant sindssyg

Mikkel Beha erkender, at det kan være hårdt at bo med de samme mennesker på en lille båd

Mikkel Beha erkender, at det kan være hårdt at bo med de samme mennesker på en lille båd

Foto: TV2




Hver tirsdag aften inviterer TV-værten og globetrotteren Mikkel Beha danskerne om bord på sit skib Havana i TV2s populære program 'Kurs mod fjerne kyster'. Her stævner han ud med sine sønner og konen Marian og giver seerne en fantastisk fortælling om sejlads, palmestrande og eksotiske folkeslag. Livet til søs er bestemt ikke et nyt begreb for Mikkel Beha, som har tilbragt store dele af sit liv på havet - enten sammen med sin kendte far Troels Kløvedal eller sine egne sønner.




Mikkel Beha snakker om dykning sammen med sine rejsekammerater (Foto: TV2)


Men livet om bord på et lille skib er ikke altid en dans på roser, afslører Mikkel Beha i et interview med Cecilie Hother.

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha i tårer: Pas godt på hinanden, drenge

Det kan nemlig slå klik for den ellers så rolige TV-vært, når han gennem længere tid har boet sammen med de samme få mennesker på et lille skib.

- Jeg har jo været momentant sindssyg i perioder, afslører Mikkel Beha Erichsen og nævner selv en episode, der drev ham til vanvid:

- For en del år siden havde jeg en af mine bedste venner med ude og sejle. Og han brugte sukker i kaffen, og så puttede han to teskefulde i, og det tager cirka ti sekunder, siger Mikkel Beha i interviewet og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Ærlig Mikkel Beha: Hårdt at sejle så meget som barn

- Men han havde sådan en vane med at blive ved med at røre. Han sad der om morgenen: 'klik, klik, klik - klik, klik, klik', og så begyndte jeg at irriteres over det.




Mikkel Beha er stukket til søs sammen med sine tre sønner, her sammen med den yngste, Alfred på 14 år (Foto: TV2)


- Så vågnede jeg en morgen nede i min køje og var allerede irriteret fra starten… Vi sad midt ude i paradis. Det er en af mine bedste venner. Hvordan kunne jeg have så meget irritation over sådan en lille, lille, bitte ting? Men det kan man, fordi man bliver presset som menneske, og bliver presset ud i nogle situationer, som man ikke gør i en dansk normalhverdag, fortæller skipperen Mikkel Beha, der er tilbage i Danmark efter rejsen til de eksotiske lande sammen med sin kone Merian og de tre sønner Emil, 23, Theis, 20, og Alfred, 14.

LÆS OGSÅ: Kæmpe drama i Mikkel Behas rejseprogram

'Kurs mod fjerne kyster' vil i otte afsnit give seerne en fantastisk fortælling om sejlads, palmestrande og eksotiske folkeslag. Femte afsnit rullede over skærmen på TV2 i går aftes.

Programmet vil også give et unikt indblik i Mikkels tilværelse og hans kærlighed til livet til søs, som han nærmest fik ind med modermælken som barn. Mikkel Behas far er nemlig den store globetrotter Troels Kløvedal, som sejlede jorden rundt med Nordkaperen.


Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close