Nyheder17. november 2016

Mikkel Beha: Har flirte-aftale med konen

TV 2’s ombejlede Mikkel Beha lægger ikke skjul på, at han holder meget af det modsatte køn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2_10.jpg
 Foto: All Over

Den 50-årige TV2-vært er en ombejlet herre, som kan sætte ild i Danmarks kvindehjerter.

Men selvom han næsten har været gift i tre årti med konen Marian Midé Andersen, så er det ikke kun hende, som får glæde af den charmerende verdensmand.

Havanas kaptajn flirter nemlig også igennem med kvinder, han møder på sin færd, og det har parret en aftale om, at sømanden godt må.

– Marian ved godt, at jeg flirter med andre, og det er okay, så længe det bliver ved det. Det er meget sjovere at flirte med voksne kvinder. De har jo forstået, hvad det går ud på. De spiller hurtigt med, men kender også spillereglerne og grænsen, siger han i et

interview med magasinet Liv.

Og netop det med at flirteofrene skal have en vis alder, tænker TV-stjernen meget på, før han skruer op for charmen.

– I forholdet unge kvinder og gamle mænd – og det er snart mig – er jeg meget bevidst om ikke at blive den gamle gris, fortæller han til Liv.

Sponsoreret indhold