Nyheder12. december 2009

Mie og Lai: Ingen børn endnu

Det forelskede par vil gerne have børn, men ikke endnu - de tager et sabbatår sammen i 2010 i stedet
Mie Moltke og Lai Yde virker stadig som et nyforelsket par
Mie Moltke og Lai Yde virker stadig som et nyforelsket par
 Foto: Thomas Laursen

Amor skød med skarpe pile, da Mie Moltke og Lai Yde i 2007 blev sat sammen som par i "Vild med dans". Siden har de 2 været nærmest uadskillelige, og nu taler parret også om at få børn sammen.

- Vi skal ikke have børn endnu, men vi har da snakket om det, fortæller 39-årige Lai Yde til Ekstra Bladet.

- Mie er jo ikke så gammel endnu, det er kun mig, men Charlie Chaplin kunne jo få børn, indtil han var 82, joker skuespilleren over for avisen og afslører, at han og 28-årige Mie tager et sabbatår sammen i 2010.

- Jeg har overhovedet ingen kommentarer til, hvad vi skal bruge sabbatåret på, men vi skal nok fortælle om det snart, lover Lai Yde til Ekstra Bladet.

Inden parrets sabbatår sammen kan begynde, skal de dog først juleaften optræde sammen på Roskilde Sygehus' børneafdeling, som de 2 har foræret et show i julegave.

Sponsoreret indhold