Nyheder21. august 2009

Mie Moltke: Stangdanser

Den sexede ”Vild med dans”-danser har kastet sig ud i forførende bevægelser op ad en stang
Mie Moltke har kastet sig ud i dans op ad en stripperstang
Mie Moltke har kastet sig ud i dans op ad en stripperstang
 Foto: All Over

Flotte Mie Moltke, som er kæreste med Lai Yde og har deltaget i "Vild med dans" adskillige gange, har som flere andre kendisser fået øjnene op for poledance.

Hun går derfor i bl.a. Stine Kronborgs, Tina Lunds og Allan Nielsens ekskone Rikke Mais fodspor og har samtidig videreudviklet den pirrende dans.

- Der er ikke noget frækt eller strip her - det er længe siden. Jeg trængte til en udfordring og prøvede poledance og har så kombineret den med trin fra latindansen, fortæller Mie Moltke i Billed Bladet.

- Jeg synes, at det er en ideel motionsform for kvinder, så vi får mod til at udtrykke os og give slip. Der er så meget facade, vi skal holde styr på, men danser er et ærligt udtryk, og jeg ser mange kvinder blomstre op gennem dansen.

Om mindre end 1 måned blænder TV2 op for endnu en omgang "Vild med dans", og der er Mie Moltke selvfølgelig selvskrevet som danser.

Hun har fået til opgave at oplære selveste Sven-Ole Thorsen i at svinge træbenet, afslører Billed Bladet, men hvorvidt hun har tænkt sig at lokke den 65-årige skuespiller til at prøve kræfter med poledance, vides endnu ikke.

Sponsoreret indhold