Midt i VM-semifinale: DR helt nede
Opdatering klokken 21.35:
Underdirektør i DR Nyheder Anders Kern Boje, der har ansvar for sporten, siger til SE og HØR:
– Det er en af vores leverandører, der har tekniske problemer. Det skulle være ved at blive fikset og allerede være forbedret for mange i forhold til at kunne se fodbold.
– Vi er rigtig ærgerlige over, at det lige skal ramme en stor fodboldaften, og vi gør alt, hvad vi kan, for at kampen kan ses på vores forskellige platforme.
DR anbefaler, at man prøver flere gange, hvis man oplever problemer. For eksempel med DRTV-appen eller YouSee eller ser DRTV i en browser.
– Skulle det ikke virke, så har vi signalet kørende på forsiden af dr.dk, hvor man også vil kunne se kampen.
---
DRTV er øjensynligt nede på både mobil og tv for mange danskere lige nu.
Det ses tydeligt på blandt andet DRTV's Facebook-væg, hvor utilfredse seere giver deres mening til kende.
Det uheldige nedbrud sker midt i afviklingen af den første semifinale under VM i fodbold, hvor Argentina lige nu spiller mod Kroatien.
De seere, der følger med på flow-tv, har ikke umiddelbart problemer med at se kampen.
Anderledes ser det dog ud for de danskere, der streamer og forsøger at tilgå livesignalet via mobilen eller DRTV-appen på fjernsynet.
– I har tydeligvis problemer med jeres app. Den virker hverken på tv eller iPhone. Rimelig dårlig timing, når der er VM semifinale, skriver en bruger, mens andre stemmer i:
– Venligst tilbagebetal mine licenspenge, nu hvor at DRTV-app ikke virker, bedst som der er VM semifinale …
– Kunne I ikke komme med en melding om, hvad der er galt med app'en, og hvornår I regner med at det er fixet?
Forsøger man i stedet at tilgå DRTV via desktop, kommer følgende fejlmelding:
En seer har i stedet fundet en løsning på problemet ved at gå ind under sporten på dr.dk i stedet for DRTV og se kampen den vej.
Se kampen via din browser ved at bruge linket her.
Hverken på dr.dk eller DRTV's Facebook-side er der oplyst noget om problemerne med DRTV.