Nyheder12. marts 2008

MICKEY FREDIE-PEDERSEN: SKUMMER FLØDEN

Danseskolen bruger High School Musical som trækplaster, selvom Gigi og Sonny er blevet fyret fra forestillingen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/fredie-petersen-falsk-stort-jpg.jpg

Efter at Sonny og Gigi Fredie-Pedersen blev fyret fra Fredericia Teaters forestilling "High School Musical", prøver den kendte dansefamilie nu at skumme fløden på anden vis.

I en stort opsat annonce i distriktsavisen Amager Bladet med Sonny Fredie-Pedersen og sangeren Rebekka Mathew, kendt fra popduoen Creamy som blikfang, fremgår det, at interesserede kan tilmelde sig Mickey Fredie-Pedersens danseinstitut på Amager og lære dansene.

Der er bare den lille hage ved det, at det ikke er Sonny og Rebekka, som skal stå for undervisningen.
- Er det ikke falsk reklame?
- Nej, det synes jeg ikke. Vi har brugt fotoet fra den oprindelige forestilling, hvor de to skulle have medvirket.
Det er ikke meningen, at hverken Sonny eller Rebekka skal stå for undervisningen, siger Mickey Fredie-Pedersen.
Han fortsætter: - Der bliver formentlig tale om ti lektioner - måske møder Sonny op som gæstelærer til et par af timerne.

Sponsoreret indhold