Nyheder22. august 2008

Mick Øgendahl: Trækker stikket helt ud

Standup-komikeren har hårdt brug for at koble af efter sin filmdebut ”Blå mænd”
Mick er træt
Mick er træt
 Foto: All Over

Øgendahl har skrevet manuskriptet til filmen "Blå mænd" og spiller også en af filmens hovedroller.

- Hele det her cirkus omkring filmen er enormt stressende. For helvede, hvor er jeg nervøs for anmeldelserne, fortæller Mick Øgendahl til SE og HØR.

- Jeg har endnu ikke haft sommerferie, men nu har jeg givet mig selv fri fra september måned og året ud. Så skal jeg tage mig god tid med ikke at nå en skid, siger han.

Filmen "Blå mænd" er allerede blevet en mega-succes og spiller for fulde huse landet over. Den handler om den succesrige sælger, spillet af Thure Lindhart, som idømmes samfundstjeneste på den lokale genbrugsstation. Og her får han selskab af navne som Sidse Babett Knudsen og Troels Lyby - og Øgendahl himself.

- Jeg havde en klokkeklar aftale med instruktøren (Rasmus Heide, red.) om, at jeg smed manuskriptforfatter-kasketten og tog skuepiller-kasketten på, da først optagelserne gik i gang, fortæller komikeren om samarbejdet omkring filmen.

- Vi er jo begge grønne og debutanter inden for faget, så vi forberedte os ned til mindste detalje. For eksempel lavede vi en 3D-udgave af genbrugsstationen først.
- Jeg håber, at folk får et godt grin, samtidig med at de stopper op og tænker over værdierne i livet, siger filmdebutanten.

Privat danner Øgendahl par med Malene, som han er gift med, og sammen har de sønnen Malte på to år.

Sponsoreret indhold